PALSGAARD_2000x1333_WITH_LOGO_01.jpg
 
 

palsgaard: brand-identitet

Palsgaard er en global producent af ingredienser til fødevarer med stolte danske rødder. Virksomheden er især kendt for deres kyndighed inden for emulgatorer og stabilisatorer, som blandt andet bruges i færdigproduceret bagværk, is, smoothies og meget andet. Det er et fagfelt der kræver stor ekspertise og erfaring. I Palsgaards kommunikation kom det til udtryk i nogle relativt tekniske tekster og et lidt klinisk visuelt udtryk med mange billeder af folk i laboratorielignende omgivelser.

Palsgaard ville gerne holde fast i deres kernefortælling og brandværdier, men kommunikationen havde brug for en opdatering, og der var behov for en brandbook med mange eksekveringseksempler, som kunne bruges på deres kontorer verden over.

Fra kemi til sanselighed

Bartholin Kommunikation skabte i samarbejde med Andy Berry fra A Berry et helt nyt overordnet kommunikationskoncept for Palsgaard, som i stedet for at fokusere på kemien i ingredienserne, fokuserede på den sanselige oplevelse af det færdige produkt. 

Vi lavede produktannoncer med overskrifter, der beskrev, hvordan et færdigt produkt smager, føles, og dufter og med billeder, der gav en lyst til at tage en bid af annoncen. Brødteksterne forholdt sig stadig fagligt og nøgternt til produkterne, så vi bibeholdt troværdighed og saglighed. 

Brandbooken

Brand-identiteten blev udfoldet i en interaktiv brandbook, der indeholder specifikke eksekveringseksempler på alt fra web til annoncer, roll-ups, bannere, brochurer, PowerPoint, produktblade, messestande og visitkort. Den dækker selvfølgelig også brandets historie, værdier, tone of voice og billedstil og er en komplet og lettilgængelig guide til brandet. 

Se mere hos Palsgaard.